En hæklet suttesnor – et lille enkelt hækleprojekt

Tags

, , , , , , , , ,

Jeg synes, det er rart at have nogle lidt mindre hækleprojekter som afveksling til de lidt større projekter. Et eksempel herpå er suttesnore.  Jeg kan hækle en suttesnor på en times tid alt afhængigt af detaljer og mønster, så det er et forholdsvist lille og afgrænset hækleprojekt. En suttesnor er desuden meget brugbar og en god barselsgave.

Til en suttesnor skal du bruge følgende materialer:

  • Rester  af bomuldsgarn i én eller flere  farver
  • Stoppenål til at hæfte ender
  • Hæklenål str. 2,5 el. 3
  • Klemme/krokodille-clips ( de kan fås fx i Søstrene Grene, Panduro, på rito.dk og andre kreative webshops).

Når man hækler en suttesnor er det vigtigt at være opmærksom på, at længden max. må være 22 cm alt inklusiv. Eventuelt løse dele skal sys godt fast.

Herudover skal suttesnoren også hækles af garn, der kan vaskes – det kan den godt trænge til ind imellem:-)

Der findes et utal af mønstre og opskrifter på suttesnore, når man laver en søgning på google. Derfor har jeg nedenfor forsøgt at samle en række af disse suttesnoreopskrifter i forskellige “kategorier”. Herudover viser jeg eksempler på nogle af de suttesnore, jeg har hæklet. Måske det kan give dig lidt inspiration til at komme i gang med en suttesnor.

Grundopskrift – den “simple” suttesnor

Hæklet  suttesnor med farveskift

Det kan være lidt  svært at begynde på en suttesnor, men dette giver begge opskrifter gode visuelle guides til:-)

Herudover kan du også variere grundopskriften ved at lave farveskift (se billedet ovenfor).

Suttesnor med kanter

Hæklet suttesnor med muslingekant  Hæklet suttesnor med farveskift og kant

Suttesnor med pynt

Her kan du benytte grundopskriften og hækle pynt, som du syr godt fast på suttesnoren bagefter. Eksempler på pynt er fx  en blomst, en bil, et bamsehoved og et hjerte.

Hæklet suttesnor med pynt - bamse   Hæklet suttesnor med pynt - bil   Hæklet suttesnor med hjerter   Hæklet suttesnor med blomst, farveskift og kant   Hæklet suttesnor med elefant

Suttesnor med bobler

suttesnor-med-bobler-3_beskaret   Suttesnor med bobler - mint og råhvid   Hækle suttesnor med bobler - grå og  blå

Her kan du også sagtens lave en kant omkring suttesnoren, som det også ses på billederne. Fremgangsmåden kan du finde i Garngrammatiks opskrift (se ovenfor).

Suttesnor i stjernemønster

Hæklet suttesnor i stjernemønster

Det krævede lige lidt tid at gennemskue opskriften, men du kan få god hjælp ved at se på videoen, som du også finder ved at trykke på ovenstående link. Herudover kan du også få god hjælp på denne side: Hjælp til stjernehækling

Suttesnor  i forskellige mønstre

Jeg har endnu ikke afprøvet nedenstående mønstre, men jeg synes, de er ret fine:-)

Suttesnor ud af små fisk

Denne opskrift har jeg heller ikke afprøvet endnu, men den også fin.

 

God fornøjelse! 🙂

 

 

 

Reklamer

Sanseposer med hæklet indhold – til børn

Tags

, , , , , , , , , , , , , , ,

Jeg er så småt i gang med et nyt hækleprojekt, som min mor har fået idéen til ifm. sit arbejde som pædagog i en vuggestue.

Det drejer sig om en række forskellige sanseposer, der kan tages frem i situationer, hvor man som pædagog igangsætter og strukturerer forskellige former for bevidst leg/læring sammen med børnene. Sanseposerne kan indeholde forskelligt (hæklet) indhold – og indtil videre har jeg hæklet materiale til to sanseposer, som jeg vil beskrive nedenfor.

Gode råd og info omkring brug af sanseposerne i en pædagogisk sammenhæng – ifølge min mor:

  • Saml en lille gruppe af børn (ca. 2-4) ifm. leg og dialog omkring sanseposerne.
  • Der må gerne være en aldersmæssig spredning, da de ældre børn kan hjælpe de yngre børn/lære fra sig.
  • Det er en god idé at lade sanseposerne være legetøj, der tages frem engang imellem og som ikke er tilgængelig for børnene i deres almindelige leg. Det er med til at gøre legetøjet mere interessant, og børnene bliver nysgerrige.
  • Poserne skaber et fællesskab og et fælles fokus.

Sansepose 1: Bolde i forskellige farver og størrelser

Via disse hæklede bolde kan man igangsætte en dialog og leg omkring farver, størrelser og det at tælle.

Materialer:

  • Bomuldsgarn i forskellige farver
  • Hæklenål str. 2,5 el. 3 (afhængigt af garnets tykkelse)
  • En mule/stofpose – kan fx købes i Tiger eller Søstrene Grene

Opskrifter på bolde/kugler i  forskellige størrelser:

Sansepose 2: Forskellige dyr

De hæklede dyr kan bidrage til en snak med børnene om, hvilke dyr der er tale om, og hvilke lyde dyrene siger. Herudover kan mange af dyrene også henvise til en bestemt sang – ligesom det er tilfældet med sangkufferten.

Dyrene er et godt udgangspunkt for at tale med børnene om dyr, og samtidigt relaterer dyrene til børnenes egne erfaringer og oplevelser med dyr i den virkelige verden.

Materialer:

  • Bomuldsgarn i forskellige farver
  • Hæklenål str. 2,5 el. 3 (afhængigt af garntykkelsen)
  • Nål (til sammensyning)
  • En mule/stofpose – kan fx købes i Tiger eller Søstrene Grene

Opskrifter på hæklede dyr:

Opskrifterne på de dyr, jeg har hæklet, finder du i Maja Hansens bøger  – undtagen edderkoppen, som er min egen opskrift. Bøgerne kan du købe i de fleste boghandlere eller muligvis låne på biblioteket. Maja Hansen anvender filtøjne på dyrene, men jeg har hæklet øjnene, da det muliggør, at dyrene kan vaskes. Opskrifter på forskellige øjne kan du finde her:

Hvis du ikke har Maja Hansens bøger, kan du finde inspiration samt henvisninger til hækleopskrifter på dyr her på bloggen. Ellers kan en søgning på google også give dig et utal af  muligheder.

 

 

 

Sangkuffert med hæklede dyr og figurer

Tags

, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Jeg er nu også hoppet med på “sangkuffert-bølgen” efter at have set en masse fine sangkufferter i diverse hæklegrupper på Facebook. For jer, som ikke præcist ved, hvad jeg mener med “sangkuffert”, får I lige en kort forklaring her:

En sangkuffert er en kuffert med (hæklede) dyr og figurer, som relaterer til el. symboliserer forskellige børnesange. Eksempelvis kan en kat symbolisere sangen “Se den lille kattekilling”. I kufferten er der typisk også lagt en række ark med sangtekster på – det er nok mest til de voksne:) Der er ikke nogen regler for, hvad der skal være i en sangkuffert – det er kun fantasien, der sætter grænser.

Nedenfor vil jeg komme med inspiration til, hvordan du laver din egen sangkuffert.

Materialer

  • En kuffert – fx fra Søstrene Grene eller Tiger
  • Bomuldsgarn i forskellige farver
  • Hæklenål  – str. 2,5 el. 3
  • Fyld (fx Ikea, Jysk)
  • Computer tilsluttet printer, så der kan laves sangark
  • En lamineringsmaskine

Hæklede dyr og figurer

Der  er et utal af muligheder, hvad angår, hvilke dyr og figurer du vil hækle og lægge i sangkufferten – det eneste, du skal huske på, er, at de skal relatere til en børnesang. Jeg valgte nedenstående dyr/figurer og børnesange.

  • Mariehøne: “Mariehønen Evigglad”
  • Bi: “Sur, sur, sur, lille bi”
  • Elefant: “En elefant kom marcherende”, “Elefantens Vuggevise”
  • Soldat/garder: “Tre små soldater”, “Tinge-linge-late tinsoldater”
  • Æble: “Æblemand”
  • Kringle: “Der bor en bager”
  • Sol: “Godmorgen sol”
  • Bil: “Oles nye autobil”, “Den lille frække Frederik”
  • Kjole: “Se min kjole”
  • Edderkop: “Lille Peter Edderkop”
  • Får/lam: “Mæh si’r det lille lam”
  • Fugl med æg i rede: “Jeg ved en lærkerede”

Mariehøne
Mariehønen har jeg hæklet ud fra opskriften i bogen “Hæklede dyr” af Maja Hansen. Men hvis du ikke har bogen, kan du fx følge en af disse opskrifter på mariehøns:IMG_1623

Bi
Jeg har brugt Krealouis opskrift på en bi. Jeg har dog ikke anvendt sikkerhedsøjne, men IMG_1436hæklet dem. Forslag til andre bihækleopskrifter:

Elefant
Jeg har fulgt en opskrift fra hækleopskrifter.dk . Her har jeg dog hæklet øjnene selv i stedet for at lime et par øjne på. I Maja Hansens bøger “Hæklede dyr” og “Hæklet legetøj” finder du også nogle fine opskrifter på elefanter. Du kan også benytte dig af en af disse:IMG_1085

Soldat/garder
Opskriften, jeg har brugt, til at hækle soldaten er fra Frøkenen & Baronen – og den er gratis 🙂 I opskriften er der brugt to små bjælder, men jeg har anvendt denne type IMG_1141rasleboks fra rito.dk. – Derved kan ranglen også vaskes. Eksempel på andre gratis soldat-hækleopskrifter:

Æble
Æblet har jeg hæklet ud fra Maja Hansens bog “Hæklet frugt og grønt”. Jeg har hæklet i dobbelt garn og brugt hæklenål str. 4 for  at få den rette størrelse på æblet. Bladet på æblets stilk, har jeg hæklet i frihånd. Jeg har dog lige forsøgt at skrive en lille opskrift på den:

Opskrift på blad (egen opskrift)
Materialer: Lysegrønt bomuldsgarn, fyld og hæklenål str. 2,5/3

  • Slå 7 lm op, 1 fm i 2. m fra nålen, 1 hstm, 1 stm i næste 2 m, 1 hstm , 1 fm
  • Fortsæt på den anden side – dvs. på den anden side af lm, du slog op.
  • 1 fm, 1 hstm, 2 stm i næste 2 m, 1 hst, 1 fm, afslut med km, og  lad lidt ekstra garn blive tilbage. Sy bladet fast på kvisten.IMG_1940

Hvis du ikke har Maja Hansens bog, kan du måske bruge en af disse opskrifter på et hæklet æble:

Æblet er hæklet til sangen “Æblemand”, hvor de efterfølgende vers starter med “Pæremand”, “Blommemand”.. osv. Derfor kunne det være en idé at hækle flere frugter.

Kringle
Kringlen har jeg hæklet ud fra en opskrift af Gitte Blinkilde. Som sukker på kringlen har Gitte Blinkilde anvendt små fine perler, hvilket ser meget dekorativt ud. Men da sangkufferten er til et barn, har jeg syet små hvide sting med bomuldsgarn på kringlen i stedet for. Herudover pynter det på kringlen med et rødt-hvidt-ternet bånd bundet som en sløjfe.

IMG_1483

Sol
Jeg har hæklet solen i frihånd, men har forsøgt at skrive en opskrift (jeg garanterer ikke for fejl;-))

IMG_1958

Opskrift på sol (egen opskrift)
Materialer: Bomuldsgarn i farverne gul og orange, fyld og hæklenål str. 2,5/3

Cirkel (2 stk):
Tip: Når man hækler rundt og laver udtagninger ( 2fm i samme m), bliver arbejdet efterhånden sekskantet. For at undgå dette bør udtagninger foretages forskudt for hinanden.

  • Start: Lav en magisk ring af 6 masker med det gule garn
  • Omg 1: Hækl 2 fastmasker (fm) i alle maskerne. (12 masker)
  • Omg 2: Lav *1 fm, 2 fm  (dvs. 2 fm i samme m – forøg)*. Gentag fra *-* til du har hæklet omgangen rundt. (18 masker)
  • Omg 3: Lav *1 fm, 1 fm, 2 fm* i maskerne fra sidste runde. Gentag fra *-* til du har hæklet omgangen rundt. (24 masker)
  • Omg 4: Hækl *1 fm, 1 fm, 1 fm, 2 fm*. Gentag fra *-* til du er omgangen rundt.  (30 masker)
  • Omg 5: Hækl *1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 2 fm*. Gentag fra *-* til du er omgangen rundt.  (36 masker)
  • Omg 6: Hækl *1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm,  2 fm*. Gentag fra *-* til du er omgangen rundt.  (42 masker)
  • Omg 7: Hækl *1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 2 fm*. Gentag fra *-* til du er omgangen rundt.  (48 masker)
  • Omg 8: Hækl *1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 2 fm*. Gentag fra *-* til du er omgangen rundt.  (54 masker)
  • Omg 9: Hækl *1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 2 fm*. Gentag fra *- * til du er omgangen rundt.  (60 masker)
  • Omg 10: Hækl *1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1fm 2 fm*. Gentag fra *-* til du er omgangen rundt.  (66 masker)

Hækl to cirkler, og hækl dem sammen med fastmasker og når der er ca. 15-20 masker tilbage, fyld med vat. Herefter fortsætter du med fastmasker, og når du er omgangen rundt, så luk af og hæft ender.

“Stråler”:

  • Fastgør det orange garn på en af fastmaskerne, som “holder de to cirkler sammen”.
  • Omg 1: Hækl *1 km, 1 fm, 1 hst, 2 stm i samme m, 1 hst, 1 fm*. Gentag fra *-* til du er omgangen rundt.
  • Omg 2: Hækl *1 fm i næste 3 m, 2 stm i næste m, 1 fm næste 3 m*. Gentag fra *-* til du er omgangen rundt, slut af med en km.

Download opskriften som PDF.

Bil
Jeg har hæklet en bil ud fra  en opskrift, der er i bogen “Hæklet legetøj” af  Maja Hansen. Men hvis du ikke har bogen, kan du måske finde inspiration i disse opskrifter:

IMG_1493

Kjole
Opskriften på kjolen har jeg fundet på Crafty Guilds blog (på engelsk, men med god billedvejledning). Jeg hæklede kjolen i to farver, hhv. rød og grøn. Men det kunne også være fint at hækle den i alle de farver, som sangen “Se min kjole” beskriver. Jeg har også fundet denne opskrift på en minikjole:

IMG_1501.JPG

Edderkop
Jeg har hæklet edderkoppen i frihånd, men har igen forsøgt at skrive en opskrift ned. Igen – jeg garanterer ikke for fejl:-)

IMG_1539

Opskrift på edderkop (egen opskrift)

Materialer: Sort, hvidt og rødt bomuldsgarn, fyld og hæklenål str. 2,5/3

Hoved

  • Start: Lav en magisk ring af 6 masker med det sorte garn.
  • Omg 1: Hækl 2 fastmasker (fm) i alle maskerne. (12 m)
  • Omg 2: Hækl *1 fm, 2 fm i næste m (=forøg)*. Gentag fra *-* til du har hæklet omgangen rundt. (18 m)
  • Omg 3: Hækl *1 fm, 1 fm, 2 fm i næste m*. Gentag fra * – * til du har hæklet omgangen rundt. (24 m)
  • Omg 4-7:  Hækl fm hele vejen rundt (24 m)
  • Omg 8: Hækl *1 fm, 1 fm, 2 fm sammen*. Gentag fra *-* til du har hæklet omgangen rundt.(18 m)
  • Omg 9: Hækl *1 fm, 2 fm sammen*. Gentag fra *-* til du har hæklet omgangen rundt. (12 m)
  • Omg 10: Hækl *2 fm sammmen*. Gentag fra *-* til du har hæklet omgangen rundt. (6m)
  • Luk af, og gem garn til at sy hovedet fast på kroppen.

Krop:

  • Start: Lav en magisk ring af 4 masker med det sorte garn.
  • Omg 1: Hækl *1 fm, 2 fm i næste m*. Gentag *-*. (6 m)
  • Omg 2: Hækl fm hele vejen rundt. (6 m)
  • Omg 3: Hækl * 1 fm, 1 fm, 2 fm i næste m*. Gentag *-*. (8 m)
  • Omg 4: Hækl * 1 fm, 1 fm, 1 fm, 2 fm i næste m*. Gentag *-*. (10 m)
  • Omg 5: Hækl * 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 2 fm i næste m*. Gentag *-*. (12 m)
  • Omg 6: Hækl fm hele vejen rundt (12 m)
  • Omg 7: Hækl *1 fm, 2 fm i næste m*. Gentag *-* til du har hæklet omgangen rundt. (18 m)
  • Omg 8: Hækl fm hele vejen rundt.  (18 m)
  • Omg 9: Hækl *1 fm i de næste 8 m, herefter 2 fm i næste m.* Gentag *-*. (20 m)
  • Omg 10: Hækl *1 fm i de næste 9 m, herefter 2 fm i næste m.* Gentag *-*. (22 m
  • Omg 11: Hækl fm hele vejen rundt. (22 m)
  • Omg 12: Hækl *1 fm i de næste 10 m, herefter 2 fm i næste m.* Gentag *-*. (24 m)
  • Omg 13: Hækl fm hele vejen rundt. (24 m)
  • Omg 14: Hækl *1 fm i de næste 3 fm, 2 fm i næste m*. Gentag *-* til du har hæklet omgangen rundt. (30 m)
  • Omg 15-16: Hækl fm hele vejen rundt. (30 m)
  • Omg 17: Hækl *1 fm i de næste 4 fm, 2 fm i næste m*. Gentag *-* til du har hæklet omgangen rundt. (36 m)
  • Omg 18-23: Hækl fm hele vejen rundt. (36 m)
  • Omg 24: Hækl *1 fm i de næste 4 fm, 2 fm sammen (=formindsk)*. Gentag *-* til du har hæklet omgangen rundt. (30 m)
  • Omg 25: Hækl *1 fm i de næste 3 fm, 2 fm sammen*. Gentag *-* til du har hæklet omgangen rundt. (24 m)
  • Omg 26: Hækl *1 fm i de næste 2 fm, 2 fm sammen*. Gentag *-* til du har hæklet omgangen rundt. (18 m)
    —- Put fyld i.—-
  • Omg 27: Hækl *1 fm i den næste  fm, 2 fm sammen*. Gentag *-* til du har hæklet omgangen rundt. (12 m)
  • Omg 28:  Hækl * 2 fm sammen*. Gentag *-* til du har hæklet omgangen rundt. (6 m), luk af, og hæft ender

Ben (6 stk.):

  • Slå 40-60 lm op med det sorte garn (afhængigt af, hvor lange edderkoppens ben skal være. Jeg har slået 45 lm op).
  • Start med at hækle 3 fm i 2. lm fra hæklenålen – og fortsæt herefter med 3 fm i hver lm.
  • Luk af, og gem garn til at sy benene fast på kroppen.

Øjne (2 stk.):

  • Lav en magisk ring af 5 masker med det sorte garn.
  • Herefter fastgør det hvide garn, og  hækl km hele vejen rundt.
  • Hækl så 2 fm i hver km omgangen rundt.
  • Luk af, gem garn til at sy øjnene på hovedet, samt til at brodere en lille hvid ”plet” i det sorte.

Kors på ryggen:

  • Slå 11 lm op med det hvide garn.
  • Hækl 1 fm i 2. lm fra hæklenålen, og fortsæt  lm-rækken hen, luk af, og gem garn til påsyning.  – Så har du den ene del af korset.
  •  Slå 8 lm op med det hvide garn.
  • Hækl 1 fm i 2. m fra hæklenålen og fortsæt lm-rækken hen, luk af, og gem garn til påsyning. – Så har du den anden del af korset.

Når du har hæklet alle delene til edderkoppen, så sy hovedet og kroppen sammen. Herefter – sy benene fast på kroppen samt korset på ryggen. Endelig – sy øjnene fast på hovedet. Endelig kan du brodere en lille mund med lidt rødt garn.

 

Får/lam
Fåret har jeg hæklet ud fra en opskrift i Maja Hansens bog “Hæklede dyr”. Hvis du ikke har bogen, kan du måske lade dig inspirere af disse gratis hækleopskrifter:

IMG_1692

Rede  med fugl og æg

ugl
Jeg har  hæklet min fugl (= en lærke) ud fra Fru Madsens’ opskrift – min udgave er dog mere kommet til at ligne en and/en ælling, men det er bare mine hækleevner 🙂  Der findes også mange andre hækleopskrifter på fugle – fx:

Æg
Jeg har brugt en opskrift fra Hendes Verden til æggene. Opskriften beskriver en masse forskellige farveskift – dem har jeg selvfølgelig bare undladt. Med lidt gråt garn kan du brodere revner i et af æggene.

Rede
Reden har  jeg også hæklet i frihånd – jeg har dog igen forsøgt at skrive en opskrift ned på den.

Opskrift på reden:
Materialer: Brunt bomuldsgarn, hæklenål str. 2,5/3

  • Start: Lav en magisk ring af 6 masker med det gule garn
  • Omg 1: Hækl 2 fastmasker (fm) i alle maskerne. (12 masker)
  • Omg 2: Lav *1 fm, 2 fm* i maskerne fra sidste runde. Gentag fra *-* til du har hæklet omgangen rundt. (18 m)
  • Omg 3: Lav *1 fm, 1 fm, 2 fm* i maskerne fra sidste runde. Gentag fra *-* til du har hæklet omgangen rundt. (24 m)
  • Omg 4: Hækl *1 fm, 1 fm, 1 fm, 2 fm*. Gentag fra *-* til du er omgangen rundt.  (30 m)
  • Omg 5: Hækl *1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 2 fm*. Gentag fra *-* til du er omgangen rundt.  (36 m)
  • Omg 6: Hækl *1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm,  2 fm*. Gentag fra *-* til du er omgangen rundt.  (42 m)
  • Omg 7: Hækl *1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 2 fm*. Gentag fra *-* til du er omgangen rundt.  (48 m
  • Omg 8: Hækl *1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 2 fm*. Gentag fra *-* til du er omgangen rundt.  (54 m)
  • Omg 9: Hækl *1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 2 fm*. Gentag fra *-* til du er omgangen rundt.  (60 m)
  • Omg 10: Hækl *1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1fm 2 fm*. Gentag fra *-* til du er omgangen rundt.  (66 m)

Du kan stoppe før eller lave flere omgange (husk at forøge med 6 masker hver gang) – alt afhængigt af, hvor stor/lille du vil have  reden.

  • Omg 11: Hækl hstm i bagerste maskeled hele vejen rundt. (66 m)
  • Omg 12-20: Fortsæt med hstm – men i begge maskeled hele vejen rundt (66 m)

Her kan du også selv justere højden på reden.

  • Omg 21: Sidste omgang afsluttes med km hele vejen rundt (66 m)

 

Sangark

Som det fremgår af  billederne ovenfor har jeg lavet mine sangark således, at udover selve sangteksten har jeg sat et billede ind af den figur, som sangen drejer sig om.

Sangarket er lavet i A5-størrelse og er lamineret – så kan de sagtens tåle fedtede børnefingre:-)

Teksterne på børnesangene har jeg fundet på hjemmesiden “Sange til børn”. Her kan du finde nærmest alle mulige tænkelige børnesange:-)

God fornøjelse med sangkufferten:)

Copyright
Opskrifterne, som jeg har udarbejdet, er kun til privat brug – du må ikke sælge eller på anden måde videregive opskrifterne, link i stedet til min blog og/eller min instagramprofil: mithaekleunivers. Du er også meget velkommen til at bruge #mithækleunivers. Det vil jeg sætte stor pris på – mange tak:-)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hæklet babytøj – cardigans

Tags

, , , , , , , , ,

Hidtil har jeg primært hæklet diverse babytilbehør, men jeg er nu også så småt begyndt at hækle tøj – og det er en god afveksling i hæklingen af rangler, små dyr, barnevognskæder og sutteklude.

I min søgning efter opskrifter på hæklet babytøj, synes jeg, at jeg tit er stødt på rigtig mange fine strikkeopskrifter og knap så mange hækleopskrifter. Måske er det også mere “normalt” at man strikker tøj frem for at hækle tøj – hvad tænker I? Jeg har en eller anden idé om, at tøjet bliver en smule “tungere” af, at det er hæklet, men det hænger nok også sammen med selve garntypen og hæklemetode. Jeg er dog ikke et sekund  i tvivl om, at man sagtens kan hækle babytøj, som bliver rigtig fint og anvendeligt:-)

Jeg har glædet mig til at kunne skrive dette indlæg om hæklet babytøj, men jeg har været nødt til at udskyde indlægget et stykke tid, fordi jeg lige har skulle aflevere to barselsgaver. Gaverne skulle jo helst ikke afsløres inden:-)

Gaverne indeholdt bl.a. hæklede babycardigans, så dette er mit fokus i dette indlæg.

Jeg har afprøvet fire forskellige hæklede opskrifter på babycardigans, som alle kan findes på Garngrammatik ‘s hjemmeside, og som alle er GRATIS 🙂

Hæklet cardigan med muslingemønster – find opskriften her

IMG_0189 (2)

Hæklet cardigan med muslingemønster. Eget foto.

Cardiganen er hæklet i uldgarn fra Hjertegarn – Extrafine Merino 120 farve 1850, så den er dejlig varm. Perlerne er købt på www.rito.dk. Cardiganen hækles i ét stykke, så du slipper for en masse sammensyninger – og dertil kommer, at den er forholdsvis nem at hækle (det kommer selvfølgelig an på dit “hækleniveau”).

Da cardiganen er givet som en gave, har jeg lavet en lille etiket (købt i Søstrene Grene) med vaskeanvisninger samt syet et mærke på i nakken med mit blognavn. (Mærkerne kan købes på www.ikastetiket.dk).

 

IMG_0186 (2)

Mærkat med blognavn. Eget foto.

Hæklet cardigan med hætte i halvstangmasker – find opskriften her

IMG_0169 (2)

Hæklet cardigan med hætte. Eget foto.

Cardiganen er hæklet i Drops cotton merino (50 % uld/ 50 % bomuld) i farverne isblå og marineblå. Garnet samt knapperne er købt på www.rito.dk.

Cardiganen består af mange dele (se billede nedenfor), der skal hækles og sys sammen, hvilket gør cardiganen lidt sværere at lave. Det er vigtigt, at du sørger for, at de enkelte dele er hæklet korrekt, for ellers bliver sammensyningen ret udfordrende.

IMG_0117 (2)

Nogle af delene til cardiganen. Eget foto.

Cardiganen er hæklet til en lille dreng, hvilket bl.a. afspejler sig i farvevalget og kanterne, som er hæklet i krebsemasker. Hvis du vil gøre cardiganen mere piget, så foreslås det i opskriften, at der hækles en muslingekant rundt langs ærmerne, (og farverne på garnet spiller selvfølgelig også en stor rolle).

IMG_0172 (2)

Alle kanter er hæklet med krebsemasker. Eget foto.

I opskriften står der ikke noget om lommer, men jeg havde noget restgarn til overs og synes, det pyntede fint på cardiganen. Et alternativ kunne også være at hækle en lille 2D-figur, fx en bil, et dyrehoved osv., og så sy på den på cardiganen herefter. Som noget helt tredje kunne du også tilføje cardiganen en fin lille kvast på toppen af huen. Hendes Verden har lavet en fin lille guide til hjemmelavede kvaster.

Denne cardigan har jeg ligeledes tilføjet en etiket med vaskeanvisninger samt et lille mærkat.

IMG_0247 (2)

Cardigan med etiket. Eget foto.

Sommercardigan i stangmasker – find opskriften her

IMG_6571 (2)

Sommercardigan i stangmasker. Eget foto.

Denne cardigan er forholdsvis enkel at hækle, dels fordi den stort set hækles i ét stykke, dels fordi du kun arbejder med stangmasker og fastmasker.

Cardiganen har et sommeragtigt “look”, hvilket hænger sammen med den type garn, jeg har valgt at hækle med. Derudover har cardiganen et  piget udtryk især pga. de lyserøde og hvide hjerteformede knapper, jeg har brugt. En anden garnfarve og nogle andre knapper kan nemt gøre cardiganen mere drenget.

Cardigan med korte ærmer og en lille krave – find opskriften her

IMG_0312 (2)

Cardigan med korte ærmer og krave. Eget foto.

Denne cardigan er hæklet i bomuldsgarn fra Rema – og fin til sommerbrug.

Opskriften hører også til i den lettere ende, hvis du har styr på halvstangmaster.

Idéer til andre hæklede babycardigans

Jeg har også en plan om at afprøve nogle andre end Garngrammatik’s opskrifter på hæklede babycardigans. Det kunne måske også være noget for dig:

 

God fornøjelse med hækleriet:-)

 

 

Hækl dit eget julepynt til juletræet

Tags

, , , , , ,

Kalenderlyset viser, at det er den 15. december, og der er nu kun 9 dage til juleaften. Juleforberedelserne er så småt i gang – konfekt, julegaveindkøb, julekagebagning  osv. Nogle har måske allerede købt  juletræet,  mens andre bruger lillejuleaftensdag på at finde og fælde det helt rette træ. Én ting er sikkert: Juletræet skal pyntes, – og det kan gøres på et utal af måder: Med flag, guirlander, kugler, flettede julehjerter, levende lys, kræmmerhuse med slik, engle osv. Nogle holder det i de klassiske røde og hvide nuancer, andre har den hvide eller lilla farve som centrum. Hver familie har sin måde at pynte juletræet på.

Jeg har egentlig aldrig været vant til at se hæklet julepynt på juletræet, men efter at jeg har fået øjnene op for hækling, synes jeg, der findes utrolig mange fine idéer til hæklet pynt, som man kan hænge på sit juletræ – sammen med de traditionelle flettedee julehjerter og julekugler. Nedenfor vil jeg komme med nogle idéer til forskelligt julepynt, som du kan hækle – hvis du får en ledig stund her i december:

Hæklede små julepakker:

Jeg har brugt garn og bånd fra Søstrene Grene, og så er de hæklet på hæklenålstr. 2,5

Opskriften finder du her: Hæklede julepakker

 

 

 

 

Hæklet juletræ

 

Garnet (både grøn og guld) og båndet er fra Søstrene Grene, mens knapperne er købt i Panduro Hobby. Juletræet er hæklet med hæklenålstr. 2,5.

Opskriften finder du her: Hæklet juletræ

 

 

 

 

 

Hæklede julekugler


Garnet er fra Søstrene Grene. Kuglerne er hæklet med hæklenålstr. 2,0

Opskriften finder du her: Hæklede julekugler.

Ophænget (i guld/sølv) har jeg hæklet par omgange længere end det, der står i opskriften. Endvidere har jeg valgt at hækle kuglerne med lidt mønstre (læs: striber) – og det gøres ved at skifte garnfarve og hækle en omgang rundt. Du kan også vælge at  brodere et mønster , fx stjerner (se eksempel på denne blog http://for2krblandet.blogspot.dk/2010/12/hklerier.html)

Hæklede snefnug

 

Garnet er fra Søstrene Grene. Hæklenålstr. 2,5.  Det vil også være flot med tyndere garn og selvfølgelig en mindre hæklenål.

Opskriften finder du her: Hæklede snefnug fra Drops Design

Opskriften er forholdsvis nem at gå til.

 

 

Hæklede julehjerter 

De store julehjerter på billedet er hæklet med garn fra Panduro Hobby og med hæklenål str. 2 (det røde) og 2,5 (det hvide). Det er lidt svært at få dem til at se pæne ud, så der er en del skønhedsfejl. Med nok øvelse kan de blive rigtig fine, tror jeg.

Opskriften finder du her: Hæklede julehjerter

De små julehjerter er næsten få små til at hænge på juletræet . De egner sig bedre til en troldegren el. lign. Jeg har tidligere skrevet om dem her på bloggen.

Både snefnuggene og de store julehjerter kan blive pænere af, at man stiver dem. Det kan bl.a. gøres med vand og kartoffelmel:


Vand og kartoffelmel skal piskes godt sammen – og så skal de hæklede ting puttes ned i blandingen, hurtigt skylles i lidt vand og herefter tørre på et viskestykke (det lå på en radiator) – og så blev det helt stift:-)

 

 

Hæklet engel

FullSizeRender (1)Englen er hæklet med garn fra Panduro Hobby og på hæklenål str. 2,0.

Opskriften findes her: Juleengel

Det er en engelsk opskrift, men der er billeder hele vejen igennem, så den er forholdsvis let at gå til.

 

 

 

 

 

 

 

Hæklet tromme

Hæklet tromme

Jeg har hæklet trommen i frihånd, men gjorde ca. sådan her:

  • Garn: Hvid, rød og guld fra Søstrene Grene
  • Hæklenålstr.: 2 el. 2,5
  • Synål

1. omg: Start med 6 fm i en magisk ring (6 m) (med farven hvid)
2. omg: 2 fm i hver fm (12 m)
3. omg: *1 fm i næste fm, 2 fm i næste fm* – gentag fra *-* omg rundt (18 m)
4. omg: *1 fm i de næste 2 fm, 2 fm i næste fm* – gentag fra *-* omg rundt (24 m)
5. omg: *1 fm i de næste 3 fm, 2 fm i næste fm* – gentag fra *-* omg rundt (30 m)
6. omg: *1 fm i de næste 4 fm, 2 fm i næste fm* – gentag fra *-* omg rundt (36 m),

7. omg: 1 fm i hver m hele omgangen rundt i bagerste maskeled (dette er med til at skabe “cylinder-/trommeformen) (36 m) .Få hjælp til forreste/bagerste maskeled på denne side.

8.-10. omg: 1 fm i hver m ( i begge maskeled).
9. omg: Skift til det guldfarvede garn – 1 fm i hver m (36 m)
10. omg: Skift til det røde garn – 1 fm  i hver m (36 m)
11.-14. omg: 1 fm i hver maske i farven rød (36 m)
15. omg: Skift til det guldfarvede garn  – 1 fm i hver m (36 m
16. omg: Skift til det hvide garn – 1 fm i hver maske (36)
17. -19. omg: 1 fm i hver maske  i farven hvid(36)
20. omg: Hækl 1 fm i hver m i det bagerste maskeled (skaber cylinder-/trommeformen)

– Inden du begynder at tage masker ind, så broder et zigzagmønster rundt i det røde felt på trommen (se billede)

21. omg: *1 fm i de næste 4 fm, 2 fm sm* – gentag fra *-* omg rundt (30 m)
22. omg: *1 fm i de næste 3 fm, 2 fm sm* – gentag fra *-* omg rundt (24 m)
23. omg: *1 fm i de næste 2 fm, 2 fm sm* – gentag fra *-* omg rundt (18 m)
24. omg: *1 fm i den næste  fm, 2 fm sm* – gentag fra *-* omg rundt (12 m)

– Put fyld i trommen

25. omg: *2 fm sm* – gentag fra *-* – fortsæt indtil “hullet” er lukket af.

– sy herefter en hank til ophæng i trommen

 

Der er også andre ude i den store hækleverden, der har lavet en opskrift på hæklede trommer, se fx disse:

 

God fornøjelse med julehækleriet:-)

 

 


 

Lille DIY-idé – hårspænder med hæklet pynt

Tags

, ,

Lige en nem og lille DIY-idé, som jeg gerne vil dele med jer:

For at lave et hårspænde med hæklet pynt, skal du bruge:

  • Alm. hårspænder (jeg har købt mine i Tiger, men man kan nok også finde nogleHårspænde i Søstrene Grene, Matas, H&M etc.)
  • Garn
  • Hæklenål str. 2/2,5
  • Limpistol

Hårpynt – hæklet hjerte

Hårpynt – hæklet blomst
Hæklet blomst  - rød

  • Vælg garn i den ønskede farve
  • Jeg har lavet min egen opskrift på en lille hæklet blomst:
    • Lav 6 m i en magisk ring og afslut mr med en km.
    • *Hækl 3 stgm og en km i næste
      m* = et kronblad.
    • Gentag *-* 5 gange mere, så du har 6 kronblade i alt.
    • Afslut og hæft ender.
  • Du kan også finde andre opskrifter på små hæklede blomster med en enkelt google-søgning.

Herefter limer du blomsten/hjertet på hårspændet – og så har du et fint hårspænde til en lille pige:-)

Hæklede babyfutter – en god barselsgave

Tags

, ,

Jeg har for nylig købt bogen “Babyhæklet” af Sys Fredens (kun 50 kr. i Panduro Hobby) – og den kan varmt anbefales.

I bogen er der en rigtig god opskrift på et par fine babyfutter/babysko, som er en god idé til en barselsgave. Jeg skulle dog lige greje opskriften rigtigt, så det endte i første omgang med en “prøve-sutsko”. Efter at have læst Farmorfabrikkens miniguide til opskriften, lykkedes det  uden problemer at få hæklet et par babysutsko. 

 
I den originale opskrift er der brugt et satinbånd som bindesnor. Det havde jeg ikke lige på lager, så det blev til et flettet bånd i garn i stedet for😊

Jeg kan desværre ikke dele Sys Fredens opskrift med jer pga. ophavsret.  Men jeg har til gengæld fundet nogle  (gratis) hækleopskrifter på babyfutter/babysko:

Jeg har desværre ikke haft lejlighed til at afprøve disse opskrifter endnu, men håber snart at få tid til det😊

Gratis opskrift på hæklede dyr – mit eget design

Tags

, , , , , , ,

For et stykke tid siden lavede jeg en firkantet rangle med dyr.

Billede af hæklet firkantet rangle med dyrehoveder

Ranglen er en opskrift af Garn Grammatik. Dyrene hæklede jeg ud fra fri fantasi.

På opfordring har jeg nu forsøgt at skrive opskrifterne ned på dyrene – det er ikke helt så let. Det er meget nemmere at hækle det:-) Det er første gang, jeg kaster mig ud i “hækleopskriftskunsten”, så jeg garanterer ikke for kvaliteten. Derfor skal I også endelig skrive til mig, hvis I opdager fejl, noget der er uforståeligt el. lign, for så kan jeg forhåbentlig få rettet fejlene.

I kan finde opskriften herunder, eller downloade opskriften som PDF

God fornøjelse!

Opskrift på hæklede dyr

Hækleinfo

Følgende hækleteknikker skal du bruge til at hækle dyrene:

  • Magisk cirkel (mr)
  • Fastmaske (fm)
  • Luftmaske (klm)
  • Stangmaske (stgm)
  • Halvstangmaske (hstgm)
  • Dobbeltstangmaske (dstgm)

 Der findes en rigtig god guide til en magisk ring på Garnstudios hjemmeside.

Vejledning til de andre hækleteknikker kan fx findes på Hendes Verdens Hækleskole.

Materialer er angivet under hver enkel opskrift.

Hvis du vil bruge dyrene til Garn Grammatiks firkantede rangle, så skal du huske at gemme snor til at montere dyrene med.

Gris

Materialer
Hæklenålstr.: 2,5 el. 3
Garn i farverne: lyserød, pink, sort og hvid
Nål til at sy de forskellige dele sammen

Hoved (lyserød)
1. omg: Start med 6 fm i en magisk ring (6 m)
2. omg: 2 fm i hver fm (12 m)
3. omg: *1 fm i æste fm, 2 fm i næste fm* – gentag fra *-* omg rundt (18 m)
4. omg: *1 fm in de næste 2 fm, 2 fm i næste fm* – gentag fra *-* omg rundt (24 m)
5. omg: *1 fm i de næste 3 fm, 2 fm i næste fm* – gentag fra *-* omg rundt (30 m)
6. omg: *1 fm i de næste 4 fm, 2 fm i næste fm* – gentag fra *-* omg rundt (36 m), luk af, og evt. gem tråd til at montere med.

Tryne (lyserød og pink)
1. omg: Start med 6 fm i en magisk ring (6 m)
2. omg: 2 fm i hver fm (12 m), luk af, og gem lidt snor til at sy trynen fast på hovedet.
Broder derefter med pink garn næseborene på trynen. Gør det evt. samtidig med, at du syr trynen fast på hovedet.

Øre (2 stk) (lyserød)
Slå 3 luftmasker op, dvs. 4 med den lm, du har på hæklenålen.
Lav derefter 3 stgm i den første lm, du slog op.
Vend det, du lige har lavet – og lav 1 lm.
Hækl 1 fm i anden m fra nålen (ekskl. lm på nålen)
Derefter 3 fm i de næste 3 m.
Vend igen og lav 1 fm, luk af, og gem lidt tråd til at montere ørerne på hovedet.

Sy alle dele sammen (se billedet).Billede af en hæklet gris

Øje (2 stk) (hvid og sort)

Lav en magisk ring med 3 fm (hvid), luk af.
Broder derefter de sorte pupiller på den hvide cirkel.
Sy øjnene fast lige ovenover snuden.

Løve

Materialer:
Hæklenålstr.: 2,5 el. 3
Garn i farverne: gul, brun, sort og hvid
Nål til at sy de forskellige dele sammen

Hoved (gul)
1. omg: Start med 6 fm i en magisk ring (6 m)
2. omg: 2 fm i hver fm (12 m)
3. omg: *1 fm i næste fm, 2 fm i næste fm* – gentag fra *-* omg rundt (18 m)
4. omg: *1 fm i de næste 2 fm, 2 fm i næste fm* – gentag fra *-* omg rundt (24 m)
5. omg: *1 fm i de næste 3 fm, 2 fm i næste fm* – gentag fra *-* omg rundt (30 m)
6. omg: *1 fm i de næste 4 fm, 2 fm i næste fm* – gentag fra *-* omg rundt (36 m), luk af – og evt. gem tråd til at montere med.

Manke (brun)
Stik hæklenålen ind gennem en af fastmaskerne på det gule hoved.
Træk derefter det brune garn igennem, så du får en løkke på den ene side og træk garnet igennem, så det bliver en lm – så er det brune garn ”fæstnet” på hovedet.
Lav derefter 2 lm mere, dvs. du har 4 lm i alt – inkl. lm på hæklenålen.
Lav 1 stgm i samme fm, hvor du har ”fæstnet” det brune garn.
Derefter: *1 fm i næste fm, 2 lm, 1 stgm i samme fm, * gentag fra *-* omg rundt, luk af og hæft ender.

Øre (2 stk) (gul)Billede af hæklet løve
Slå 3 lm op, dvs. 4 med den lm, du har på hæklenålen.
Lav derefter 3 stgm i den første lm, du slog op.
Vend det, du lige har lavet – og lav 1 lm.
Hækl 1 fm i anden m fra nålen ( ekskl. lm på nålen)
Derefter 5 fm i de næste 5 m, luk af, og gem lidt tråd til at montere ørerne på hovedet.
Sy ørerne fast på hovedet (se billede)

Broder derefter øjne, snude og mund.

Mariehøne

Materialer
Hæklenålstr. 2,5 el. 3
Garn i farverne: rød, sort, hvid
Nål til at sy de forskellige dele sammen

Krop (rød)
1. omg: Start med 6 fm i en magisk ring (6 m)
2. omg: 2 fm i hver fm (12 m)
3. omg: *1 fm i næste fm, 2 fm i næste fm* – gentag fra *-* omg rundt (18 m)
4. omg: *1 fm i de næste 2 fm, 2 fm i næste fm* – gentag fra *-* omg rundt (24 m)
5. omg: *1 fm i de næste 3 fm, 2 fm i næste fm* – gentag fra *-* omg rundt (30 m)
6. omg: *1 fm i de næste 4 fm, 2 fm i næste fm* – gentag fra *-* omg rundt (36 m), luk af, og evt. gem tråd til at montere med.

Hoved (sort)
1. omg: Start med 6 fm i en magisk ring (6 m)
2. omg: 2 fm i hver fm. (12 m), luk af, og gem tråd til at sy hovedet fast på kroppen

Lille plet (2 stk) (sort)
1. omg: 4 fm i en magisk ring (4 m). Luk af, og gem tråd til montering.

Stor plet (2 stk) (sort)
1.omg: 6 fm i en magisk ring (6 m). Luk af, og gem tråd til montering.Billede af hæklet mariehøne

Tag noget sort garn, og broder ”stregen” på mariehønens krop. Sy derefter delene sammen, som vist på billedet. Broder til sidst øjnene med hvidt garn.

Elefant

Materialer
Hæklenålstr. 2,5 el. 3
Garn i farverne: grå, sort, hvid
Nål til at sy de forskellige dele sammen

Hoved (grå)
1. omg: Start med 6 fm i en magisk ring (6 m)
2. omg: 2 fm i hver fm. (12 m)
3. omg: *1 fm i næste fm, 2 fm i næste fm* – gentag fra *-* omg rundt (18 m)
4. omg: *1 fm i de næste 2 fm, 2 fm i næste fm* – gentag fra *-* omg rundt (24 m)
5. omg: *1 fm i de næste 3 fm, 2 fm i næste fm* – gentag fra *-* omg rundt (30 m)
6. omg: *1 fm i de næste 4 fm, 2 fm i næste fm* – gentag fra *-* omg rundt (36 m), luk af – og evt. gem tråd til at montere med.

Øre (grå)Hækle i spiral
Hækles i en spiral om de første 5 lm.
Slå 5 lm, dvs. 6 med m på hæklenålen. Husk at have ekstra garn til at sy øret fast på hovedet.
1. omg: Hækl 1 fm i 2. lm fra nålen (Ekskl. m på nålen). Derefter 1 fm i de 2 næste lm, 2 fm i den næste 1 lm, på den anden ”side”:2 fm i næste m, 1 fm i de næste 2 fm, 2 fm i næste m (11)
2. omg: 2 fm i næste fm, 1 fm i næste 3 fm, 2 fm i næste 2 fm, 1 fm i næste 4 fm, 2 fm i næste fm (15)
3. omg: 2 fm i næste 2 fm, 1 fm i næste 4 fm, 2 fm i næste 3 fm, 1 fm i næste 5 fm, 2 fm i næste fm (21)Elefantens øre
4. omg: 2 fm i næste 2 fm, 1 fm i næste 6 fm, 2 fm i næste 4 fm, 1 fm i næste 8 fm, 2 fm i næste fm (28)
5. omg: 2 fm i næste 3 fm, 1 fm i næste 11 fm, 2 fm i næste 2 fm, 1 fm i næste 11 fm (32), luk af.

Snabel (grå)

1. ræk: Slå 6 lm, dvs. 7 med m på hæklenålen. (Gem ekstra tråd, som du kan sy snablen på hovedet med)
2. ræk: Hækl 1 fm i 2. lm fra nålen (Ekskl. m på nålen). Derefter 1 fm i de næste 4 lm. Lav en lm og vend.
3. ræk: 1 fm i de næste 5 fm
4. ræk: Vend (uden ekstra lm), spring den første fm over, og lav 1 fm i de næste 4 fm
5. ræk: Vend (uden ekstra lm), spring den første fm over, og lav 1 fm i de næste 3 fm
6. ræk: Vend (uden ekstra lm), spring den første fm over, og lav 1 fm i de næste 2 fm
7.-19. ræk: * vend, lav en lm, hækl 1 fm i 2. lm fra nålen (Ekskl. m på nålen). Derefter 1 fm i den næste 1 fm* Gentag *-* indtil du har 19 rækker eller til den ønskede længde på snablen. Luk af.

Øje (2 stk) (hvid og sort) Billede af hæklet elefant

Lav en magisk ring med 3 fm (hvid), luk af.
Broder derefter de sorte pupiller på den hvide cirkel.
Sy øjnene fast lige ovenover snablen.

Sy alle dele sammen.

Får

Materialer
Hæklenålstr. 2,5 el. 3
Garn i farverne: mørkegrå, lysegrå, sort, hvid
Nål til at sy de forskellige dele sammen

Hoved (lysegrå, mørkegrå)
1. omg: Start med 6 fm i en magisk ring (6 m) (Lysegrå)
2. omg: 2 fm i hver fm. (12 m)
3. omg: *1 fm i næste fm, 2 fm i næste fm* – gentag fra *-* omg rundt (18 m)
4. omg: *1 fm i de næste 2 fm, 2 fm i næste fm* – gentag fra *-* omg rundt (24 m)
5. omg: 1 hstgm i næste fm, 2 stgm i næste fm, 1 dstgm i næste fm, 2 stgm i næste fm , 1 hstgm i næste fm (1. Øre) ,1 fm i næste 3 fm, 1 hstgm i næste fm, 2 stgm i næste fm, 1 dstgm i næste fm, 2 stgm i næste fm , 1 hstgm næste fm (2. Øre),*1 fm i de næste 3 fm, 2 fm i næste fm* – gentag fra *-* 2 gange, derefter 1 fm de næste 3 fm, luk af – og gem tråd til at montere hovedet på manken.
Broder med mørkegråt garn snude og mund på hovedet.

”Manke” (hvid)
1. omg: Start med 6 fm i en magisk ring (6 m)
2. omg: 2 fm i hver fm. (12 m)
3. omg: *1 fm i næste fm, 2 fm i næste fm* – gentag fra *-* omg rundt (18 m)
4. omg: *1 fm i de næste 2 fm, 2 fm i næste fm* – gentag fra *-* omg rundt (24 m)
5. omg: *1 fm i de næste 3 fm, 2 fm i næste fm* – gentag fra *-* omg rundt (30 m)
Efter den sidste fm, lav 2 lm, dvs. Du har 3 lm i alt – inkl. lm på hæklenålen.
Lav så 2 stgm i samme fm
Derefter: *1 fm i næste fm, 2 lm, 2 stgm i samme fm, * gentag fra *-* omg rundt, luk af, og evt. gem tråd til at montere med.

”Pandehår” (hvid)Billede af hæklet får
Slå 6 lm op, dvs. 7 med m på hæklenålen.
1. omg. (hækles i spiral): Hækl 1 fm i 2. lm fra nålen (ekskl. m på nålen). Derefter 1 fm i de 3 næste lm, 2 fm i den næste 1 lm, på den anden ”side”- 2 fm i de næste m, 1 fm i de næste 3 fm, 2 fm i næste m (ligesom start på elefantens øre)
2. omg: lav 2 lm mere, dvs. Du har 3 lm i alt – inkl. Lm på hæklenålen.
Lav så 2 stgm i samme fm, hvor lm’erne starter.
Derefter: *1 fm i næste fm, 2 lm, 2 stgm i samme fm, * gentag fra *-* omg rundt, luk af, og gem garn til at sy håret fast på hovedet.

Øje (2 stk) (hvid og sort)
Lav en magisk ring med 3 fm (hvid), luk af.
Broder derefter de sorte pupiller på den hvide cirkel.
Sy øjnene fast lige ovenover fårets snude.

Sy det grå hoved fast på manken. Derefter sys ”pandehåret” på.

Giraf

Materialer
Hæklenålstr. 2,5 el. 3
Garn i farverne: gul, brun, sort, hvid
Nål til at sy de forskellige dele sammen

Mule (brun)
Hækles i en spiral om de første 5 lm. (Ligesom elefantens øre)
Slå 5 lm, dvs. 6 med m på hæklenålen.
1. omg: Hækl 1 fm i 2. lm fra nålen (Ekskl. m på nålen). Derefter 1 fm i de 2 næste lm, 2 fm i den næste 1 lm, på den anden ”side”- 2 fm i de næste m, 1 fm i de næste 2 fm, 2 fm i næste m (11)
2. omg: 2 fm i næste fm, 1 fm i næste 3 fm, 2 fm i næste 2 fm, 1 fm i næste 4 fm, 2 fm i næste fm (15)
3. omg: 2 fm i næste 2 fm, 1 fm i næste 4 fm, 2 fm i næste 3 fm, 1 fm i næste 5 fm, 2 fm i næste fm (21)
4. omg: 2 fm i næste 2 fm, 1 fm i næste 6 fm, 2 fm i næste 4 fm, 1 fm i næste 8 fm, 2 fm i næste fm (28)
5. omg: 2 fm i næste 3 fm, 1 fm i næste 11 fm, 2 fm i næste 2 fm, 1 fm i næste 11 fm (32), luk af, og gem garn til at sy mulen fast på hovedet.
Broder snude og mund på mulen. (Se billede)

Hoved (gul)
Hækles i en spiral om de første 5 lm. (Ligesom elefantens øre)
Slå 5 lm, dvs. 6 med m på hæklenålen. Husk at have ekstra garn til at sy øret fast på hovedet.
1. omg: Hækl 1 fm i 2. lm fra nålen (Ekskl. m på nålen). Derefter 1 fm i de 2 næste lm, 2 fm i den næste 1 lm, på den anden ”side”- 2 fm i de næste m, 1 fm i de næste 2 fm, 2 fm i næste m (11)
2. omg: 2 fm i næste fm, 1 fm i næste 3 fm, 2 fm i næste 2 fm, 1 fm i næste 4 fm, 2 fm i næste fm (15)
3. omg: 2 fm i næste 2 fm, 1 fm i næste 4 fm, 2 fm i næste 3 fm, 1 fm i næste 5 fm, 2 fm i næste fm (21)
4. omg: 2 fm i næste 2 fm, 1 fm i næste 6 fm, 2 fm i næste 4 fm, 1 fm i næste 8 fm, 2 fm i næste fm (28)
5. omg: 2 fm i næste 3 fm, 1 fm i næste 11 fm, 2 fm i næste 2 fm, 1 fm i næste 11 fm (32), luk af
6. omg: 2 fm i 3 næste fm, 1 fm i næste 12 fm, 2 fm i næste 3 fm, 1 fm i næste 1Billede af hæklet girafHæklet firkantet rangle - ikke samlet4 fm (38), luk af.

Øre (2 stk) (gul)
Slå 3 luftmasker op, dvs. 4 med den lm, du har på hæklenålen.
Lav derefter 3 stgm i den første lm, du slog op.
Vend det, du lige har lavet – og lav 1 lm.
Hækl 1 fm i anden m fra nålen ( ekskl. Lm på nålen)
Derefter 5 fm i de næste 5 m, luk af, og gem lidt tråd til at montere på hovedet.
Sy ørerne fast på hovedet (se billede)

Broder derefter øjne med hvidt og sort garn på hovedet.

”Horn” (2 stk) (brun)
1. omg: Start med 5 fm i en magisk ring (5 m). Gem garn til at sy hornene fast på hovedet.
Efter at du har lavet den magiske ring, slå 5 lm op. dvs. 6 med den lm, du har på hæklenålen.
Hækl 1 fm i 2. lm fra nålen (Ekskl. m på nålen). Derefter 1 fm i de 3 næste lm, luk af, og hæft i cirklen.
Sy hornene på hovedet.

Copyright
Opskriften er kun til privat brug – du må ikke sælge eller på anden måde videregive opskriften, link i stedet til den. Tak 🙂

Hæklede sutteklude og nusseklude

Tags

, , , , ,

Mangler du en idé til en barselsgave? Så synes jeg du skal prøve at hækle en sutteklud. Den er forholdsvis enkel at hækle og er samtidig så sød og bringer forhåbentlig stor glæde til de børn, som får den.

Jeg har ladet mig inspirere af forskellige opskrifter fra nettet (se links i teksten), men jeg har også lavet min egne små ændringer.

Første trin: Farve og garn
Allerførst skal du overveje, hvilke farver og hvilket garn du vil hækle suttekluden i. Du kan fx vælge røde eller lyserøde nuancer, hvis nussekluden skal gives til en lille pige, eller orange og brune farver, hvis selve bamsen på suttekluden skal være en giraf. Der er mange muligheder.

Andet trin: “Kluden”

Du kan hækle kluden på mange forskellige måder og bruge mange forskellige mønstre. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i bedstemorfirkanten og tilføjer så det x antal omgange, så kluden får den størrelse, jeg ønsker. En rigtig god guide til at hækle bedstemorfirkanter kan du finde på farmorfabrikkens hjemmeside. Det eneste lille minus ved at hækle kluden som en “forstørret” bedstemorfirkant er, at der er en masse hæftearbejde efterfølgende.

Du kan også hækle kluden i en bestemt form. Du kan finde en opskrift på en stjerneformet sutteklud her.

Afslutning på kluden: Du kan vælge at lave en kant rundt om kluden, fx i et muslingmønster. Det har jeg gjort og ser sådan ud:

Billede af en hæklet muslingekant på en nusseklud

Du kan finde en god opskrift på denne muslingekant samt en nusseklud her.

Tredje trin: Bamsen

Dernæst skal du vælge, hvilken bamse eller hvilket dyr der skal sys på din nusseklud. Det kan du vælge at gøre på bl.a. to måder:

  1. På nettet kan du finde mange forskellige opskrifter på fx bamser, mariehøner, kaniner,  kyllinger osv. Jeg fandt bl.a. en opskrift på en elefant. Her brugte jeg kun opskrifterne på hovedet og armene.
  2. Der findes også mange også opskrifter på sutteklude, hvor bamsen er en del af selve opskriften, fx bamse-sutteklud, kanin-sutteklud

Når du har hæklet hoved og arme, så sørg for at sy delene godt fast på din klud – og så har du hermed en fin barselsgave:-)

Nedenfor kan du se billeder af de to sutteklude, jeg har hæklet.

Hæklet påskepynt

Tags

, , , , , ,

Foråret er på vej. Vintergækker, erantis og påskeliljer dukker op overalt. I butikkerne er påskepynten efterhånden også kommet på hylderne. Men hvis du ikke kan nøjes med købt påskepynt, så kan du også hækle meget fint påskepynt selv.

Du kan fx hækle påskekyllinger, påskeharer og påskeæg, som alle vil være dekorative på et par friske forårsgrene. Herunder har jeg samlet en række gode opskrifter på hæklet påskepynt.

  1. Opskrift på hæklet påskekylling
  2. Opskrift på hæklet hare
  3. Opskrift på hæklede påskeæg 1
  4. Opskrift på hæklede påskeæg 2

Nedenfor kan du se eksempler på nogle af mine påskehæklerier (se opskrift 1 og 2). De er hæklet med hæklenålstr. 2,5.

Hæklet påskekylling og påskehare Påskekyllinger