Tags

, , , , , , , , ,

Hidtil har jeg primært hæklet diverse babytilbehør, men jeg er nu også så småt begyndt at hækle tøj – og det er en god afveksling i hæklingen af rangler, små dyr, barnevognskæder og sutteklude.

I min søgning efter opskrifter på hæklet babytøj, synes jeg, at jeg tit er stødt på rigtig mange fine strikkeopskrifter og knap så mange hækleopskrifter. Måske er det også mere “normalt” at man strikker tøj frem for at hækle tøj – hvad tænker I? Jeg har en eller anden idé om, at tøjet bliver en smule “tungere” af, at det er hæklet, men det hænger nok også sammen med selve garntypen og hæklemetode. Jeg er dog ikke et sekund  i tvivl om, at man sagtens kan hækle babytøj, som bliver rigtig fint og anvendeligt:-)

Jeg har glædet mig til at kunne skrive dette indlæg om hæklet babytøj, men jeg har været nødt til at udskyde indlægget et stykke tid, fordi jeg lige har skulle aflevere to barselsgaver. Gaverne skulle jo helst ikke afsløres inden:-)

Gaverne indeholdt bl.a. hæklede babycardigans, så dette er mit fokus i dette indlæg.

Jeg har afprøvet fire forskellige hæklede opskrifter på babycardigans, som alle kan findes på Garngrammatik ‘s hjemmeside, og som alle er GRATIS 🙂

Hæklet cardigan med muslingemønster – find opskriften her

IMG_0189 (2)

Hæklet cardigan med muslingemønster. Eget foto.

Cardiganen er hæklet i uldgarn fra Hjertegarn – Extrafine Merino 120 farve 1850, så den er dejlig varm. Perlerne er købt på www.rito.dk. Cardiganen hækles i ét stykke, så du slipper for en masse sammensyninger – og dertil kommer, at den er forholdsvis nem at hækle (det kommer selvfølgelig an på dit “hækleniveau”).

Da cardiganen er givet som en gave, har jeg lavet en lille etiket (købt i Søstrene Grene) med vaskeanvisninger samt syet et mærke på i nakken med mit blognavn. (Mærkerne kan købes på www.ikastetiket.dk).

 

IMG_0186 (2)

Mærkat med blognavn. Eget foto.

Hæklet cardigan med hætte i halvstangmasker – find opskriften her

IMG_0169 (2)

Hæklet cardigan med hætte. Eget foto.

Cardiganen er hæklet i Drops cotton merino (50 % uld/ 50 % bomuld) i farverne isblå og marineblå. Garnet samt knapperne er købt på www.rito.dk.

Cardiganen består af mange dele (se billede nedenfor), der skal hækles og sys sammen, hvilket gør cardiganen lidt sværere at lave. Det er vigtigt, at du sørger for, at de enkelte dele er hæklet korrekt, for ellers bliver sammensyningen ret udfordrende.

IMG_0117 (2)

Nogle af delene til cardiganen. Eget foto.

Cardiganen er hæklet til en lille dreng, hvilket bl.a. afspejler sig i farvevalget og kanterne, som er hæklet i krebsemasker. Hvis du vil gøre cardiganen mere piget, så foreslås det i opskriften, at der hækles en muslingekant rundt langs ærmerne, (og farverne på garnet spiller selvfølgelig også en stor rolle).

IMG_0172 (2)

Alle kanter er hæklet med krebsemasker. Eget foto.

I opskriften står der ikke noget om lommer, men jeg havde noget restgarn til overs og synes, det pyntede fint på cardiganen. Et alternativ kunne også være at hækle en lille 2D-figur, fx en bil, et dyrehoved osv., og så sy på den på cardiganen herefter. Som noget helt tredje kunne du også tilføje cardiganen en fin lille kvast på toppen af huen. Hendes Verden har lavet en fin lille guide til hjemmelavede kvaster.

Denne cardigan har jeg ligeledes tilføjet en etiket med vaskeanvisninger samt et lille mærkat.

IMG_0247 (2)

Cardigan med etiket. Eget foto.

Sommercardigan i stangmasker – find opskriften her

IMG_6571 (2)

Sommercardigan i stangmasker. Eget foto.

Denne cardigan er forholdsvis enkel at hækle, dels fordi den stort set hækles i ét stykke, dels fordi du kun arbejder med stangmasker og fastmasker.

Cardiganen har et sommeragtigt “look”, hvilket hænger sammen med den type garn, jeg har valgt at hækle med. Derudover har cardiganen et  piget udtryk især pga. de lyserøde og hvide hjerteformede knapper, jeg har brugt. En anden garnfarve og nogle andre knapper kan nemt gøre cardiganen mere drenget.

Cardigan med korte ærmer og en lille krave – find opskriften her

IMG_0312 (2)

Cardigan med korte ærmer og krave. Eget foto.

Denne cardigan er hæklet i bomuldsgarn fra Rema – og fin til sommerbrug.

Opskriften hører også til i den lettere ende, hvis du har styr på halvstangmaster.

Idéer til andre hæklede babycardigans

Jeg har også en plan om at afprøve nogle andre end Garngrammatik’s opskrifter på hæklede babycardigans. Det kunne måske også være noget for dig:

 

God fornøjelse med hækleriet:-)

 

 

Reklamer