Tags

, , , , , , , , , , , , , , ,

Jeg er så småt i gang med et nyt hækleprojekt, som min mor har fået idéen til ifm. sit arbejde som pædagog i en vuggestue.

Det drejer sig om en række forskellige sanseposer, der kan tages frem i situationer, hvor man som pædagog igangsætter og strukturerer forskellige former for bevidst leg/læring sammen med børnene. Sanseposerne kan indeholde forskelligt (hæklet) indhold – og indtil videre har jeg hæklet materiale til to sanseposer, som jeg vil beskrive nedenfor.

Gode råd og info omkring brug af sanseposerne i en pædagogisk sammenhæng – ifølge min mor:

  • Saml en lille gruppe af børn (ca. 2-4) ifm. leg og dialog omkring sanseposerne.
  • Der må gerne være en aldersmæssig spredning, da de ældre børn kan hjælpe de yngre børn/lære fra sig.
  • Det er en god idé at lade sanseposerne være legetøj, der tages frem engang imellem og som ikke er tilgængelig for børnene i deres almindelige leg. Det er med til at gøre legetøjet mere interessant, og børnene bliver nysgerrige.
  • Poserne skaber et fællesskab og et fælles fokus.

Sansepose 1: Bolde i forskellige farver og størrelser

Via disse hæklede bolde kan man igangsætte en dialog og leg omkring farver, størrelser og det at tælle.

Materialer:

  • Bomuldsgarn i forskellige farver
  • Hæklenål str. 2,5 el. 3 (afhængigt af garnets tykkelse)
  • En mule/stofpose – kan fx købes i Tiger eller Søstrene Grene

Opskrifter på bolde/kugler i  forskellige størrelser:

Sansepose 2: Forskellige dyr

De hæklede dyr kan bidrage til en snak med børnene om, hvilke dyr der er tale om, og hvilke lyde dyrene siger. Herudover kan mange af dyrene også henvise til en bestemt sang – ligesom det er tilfældet med sangkufferten.

Dyrene er et godt udgangspunkt for at tale med børnene om dyr, og samtidigt relaterer dyrene til børnenes egne erfaringer og oplevelser med dyr i den virkelige verden.

Materialer:

  • Bomuldsgarn i forskellige farver
  • Hæklenål str. 2,5 el. 3 (afhængigt af garntykkelsen)
  • Nål (til sammensyning)
  • En mule/stofpose – kan fx købes i Tiger eller Søstrene Grene

Opskrifter på hæklede dyr:

Opskrifterne på de dyr, jeg har hæklet, finder du i Maja Hansens bøger  – undtagen edderkoppen, som er min egen opskrift. Bøgerne kan du købe i de fleste boghandlere eller muligvis låne på biblioteket. Maja Hansen anvender filtøjne på dyrene, men jeg har hæklet øjnene, da det muliggør, at dyrene kan vaskes. Opskrifter på forskellige øjne kan du finde her:

Hvis du ikke har Maja Hansens bøger, kan du finde inspiration samt henvisninger til hækleopskrifter på dyr her på bloggen. Ellers kan en søgning på google også give dig et utal af  muligheder.

 

 

 

Reklamer